Benna Moe begyndte allerede som skoleelev at komponere. Hun spillede klaver ved skolens festligheder og skrev som 16-årig en ouverture til En Søndag paa Amager. Hendes evne til at improvisere imponerede censorerne, da hun tog organisteksamen 1915. Og den evne bevarede hun gennem et langt, aktivt liv som koncertorganist, pianist, komponist og lejlighedsvis sanger – fortrinsvis i de lettere genrer.
Benna Moe havde ingen fast stilling som kirkeorganist, og hendes ønskejob som kino-organist ved Palladium biografens store kinoorgel søgte hun forgæves 1938. Hun fik jobbet da Palladiums organist Mogens Kilde i 1948 søgte andre græsgange. Men da han vendte tilbage til Palladium 1950, blev Benna Moe til sin store fortrydelse fyret igen.
Benna Moe virkede i 1930’erne og 40’erne ofte i Sverige. Hun gav koncertturneer og fik en del værker udgivet på svenske forlag. En overgang fungerede hun også som stadskomponist i byen Mora, hvor hun bl.a. komponerede et passionsspil.
Hendes største kompositoriske opgaver i Danmark var musikken til balletten Hybris (Det Kgl. Teater 1930) og en strygekvartet (1934), men som komponist manglede hun den professionelle uddannelse og måtte have andre til at instrumentere sine værker for orkester.
Ud over de mange sange og hyppige lejlighedskompositioner skrev Benna Moe værker for klaver og orgel. Hendes klaveretuder op. 6 og 9 er i tidens salonstil, men velklingende og pianistisk givende. Af hendes større orgelværker er især dele af hendes Alpine Suite opus 12 blevet kendt som et traditionelt musikalsk indslag ved kongelige bryllupper.
(JBR)
Streaming
Musikken er venligst stillet til rådighed af Danacord
