Opvækst, uddannelse, 1922-49
Poul Rovsing Olsen blev født i København, men voksede op i Randers, hvor faderen Alfred Rovsing Olsen i 1924 fik ansættelse som direktør for Randers Rebslageri. Ud over at passe sin virksomhed blev Alfred Rovsing Olsen dybt involveret i udviklingen af byens musikliv. Han var medlem af bestyrelsen for Randers Filharmoniske Selskab og en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Randers Byorkester. I sin fabrik foranstaltede han klassiske koncerter for de ansatte, og han var initiativtager til slotskoncerter på egnen. Selv spillede han cello og klaver, hustruen sang, var elev af Lauritz Melchior. Hjemme hos familien blev der tit afholdt musikaftener med programmer hovedsageligt samlet om sange af Mozart, Schubert og Schumann, Weise, Heise, Lange Müller og Carl Nielsen. Familiens tre børn modtog musikundervisning fra de var små. Den ældste, Poul, begyndte på hørelære og klaver i 5-års alderen, og det stod hurtigt klart, at han var i besiddelse af et usædvanligt musiktalent. Det varede hellere ikke længe, før han blev sig bevidst, at han ville være komponist.
Efter matematisk studentereksamen fra Randers Statsskole i 1940 kom Poul Rovsing Olsen til Aarhus, hvor han i to år læste jura på universitetet. Alt imens modtog han privatundervisning i musikteori hos byens domorganist Georg Fjelrad. Fra 1942 boede Rovsing Olsen i København, hvor han tog 2. del af jurastudiet og blev cand.jur. i 1948. Parallelt med juraen gennemførte han i årene 1943-1946 en musikuddannelse ved Det Kgl. danske Musikkonservatorium, med afgangseksamen i klaver og med store eksamen i musikteori. Med denne baggrund drog Rovsing Olsen i 1948 til Paris, hvor han fortsatte sin musikalske skoling hos den navnkundige musikpædagog Nadia Boulanger og hos komponisten Olivier Messiaen.
Moden alder, arbejde, 1949-82
Kort efter hjemkomsten i sommer 1949 blev Rovsing Olsen ansat i Undervisningsministeriet, hvor han som jurist var med til at udarbejde den danske ophavsretslov. Som den dygtige jurist han var, kunne han også bruge sin viden på området i musiklivets organisationer, hvor han fik en lang række betroede poster.[1]
Derudover slog Rovsing Olsen sine folder som musikskribent. At han var en fortræffelig stillist, der forståeligt kunne formidle sine musikalske overvejelser, viste han allerede i 1945, da han begyndte som anmelder på Morgenbladet. Efter Morgenbladet gik ind i 1946, tog han en avispause, indtil han i 1949 kom på Information, hvor han var musikskribent frem til 1953. Fra 1954 var han tilknyttet Berlingske Tidende, hvor han stoppede i 1974 for helt at lægge anmelderiet på hylden.
Alt imens komponerede han uafbrudt, og han fortsatte med at dyrke den interesse for orientalsk musik, som han havde næret allerede i gymnasiet. Under opholdet i Paris kunne han for alvor fordybe sig i emnet ved at høre sig gennem den mængde bånd og plader med musik af fjerne folkeslag, der befandt sig på Musée de l’Homme. I 1958 kom han med på prof. P.V. Globs arkæologiske udgravninger i Den Persiske Golf og fik således mulighed for at opleve den mellemøstlige musik i dens naturlige omgivelser. Dermed begyndte et professionelt arbejde med musiketnologi, der foruden talrige ophold i de arabiske lande førte Rovsing Olsen på forskningsopgaver i Grønland, Indien, Ægypten og Tyrkiet. Med bagggrund i sin ekspertise på området kunne han i 1960 forlade Undervisningsministeriet til fordel for Dansk Folkemindesamling, hvor han blev arkivar i 1964 og arbejdede frem til sin død i 1982.
noter
[1] Disse tillidsposter tæller: Medlem af bestyrelsen for Det Unge Tonekunstnerselskab 1956-63; formand for Dansk Komponistforening 1962-67; formand for den danske NOMUS-sektion 1963-72; medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1964-73; medlem af Kulturministeriets droit moral-udvalg 1965-71; formand for Statens Kunstfonds tonekunst-udvalg 1974-77; rådsmedlem i KODA 1962-1980; medlem af International Folk Music Council’s Executive Board 1967, og fra 1977 præsident for IFMC.
