Søg i
komponistbasen

Fødselsår

Dødsår

Genre/kunstform

Profil
Af: Christina Wagner Smitt

Liv og musik

Christina Wagner Smitt, født 1960, har komponeret siden barndommen men trådte mere seriøst frem som komponist under sin uddannelse fra 1977 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. På konservatoriet havde hun klaver som hovedfag og komposition som tillægsfag hos Niels Viggo Bentzon, og sideløbende fik hun i perioder soloundervisning hos komponisten Oliver Knussen i London. I 1985 afsluttede Christina Wagner Smitt studiet på DKDM med Musikpædagogisk Eksamen i klaver og hun har siden arbejdet som både komponist  og klaverlærer -  interessen for også at skrive pædagogisk musik er naturligt fulgt med.

Christina Wagner Smitt har skrevet mange værker, især klavermusik  men også kammermusik og et større værk for kor og instrumenter. En hel del værker er blevet opført  i Danmark og i udlandet, og hun har modtaget både rejselegater og arbejdslegater fra bl.a. Statens Kunstfond. Gennem årene har der været mange udsendelser med Christina Wagner Smitts musik i DR, og hun har deltaget som gæst i forskellige programmer, f.eks. Bolero.

For Christina Wagner Smitt har det altid været dragende at kunne udtrykke stemninger gennem musikken og på egen hånd at kunne vælge ingredienserne i den musikalske opskrift  -  herunder at kombinere forskellige elementer såsom alvor og humor, gammel og ny musik samt ikke mindst klassisk og rytmisk musik. Hun komponerer gerne i kombination med egne tekster og billeder. I musikken er der ofte en søgen efter den klarhed og energi, der findes i både det indre og ydre univers, og hun håber med sin musik at kunne videregive fordybelsen og oplevelsen til musikere og tilhørere.

I den senere tid har hun været særligt optaget af at skrive værker, som er let tilgængelige for unge pianister, og hun har dertil planer om at skrive musik til terapeutiske formål.

 

 

 

 

Særligt kan nævnes opførelser af følgende værker

Etude for klaver (1983)
indspillet på CD-en ”Glimt fra det 20.  århundrede” i 2013, og 2014 spillet af Lan Yu ved Steinway festivals finale på Louisiana.  Desuden opført ved international konkurrence for unge pianister i Sverige 2016.  Lyt til uropførelsen fra 1985 spillet af komponisten. 

 

To satser for violin og klaver - Romance og Djævledans (1983)
Jutta Scholz violin og Charlotte Wested klaver, under foreningen ”Ny Musik i Birkerød” i Mantziussalen  2001. Lyt her:

Sangcyklus (1996),
i blandingsgenren klassisk /rytmisk.  Tekster af komponisten. Pauline Sæther, sopran, Christina Wagner Smitt, vokalist med 2. Stemme, Charlotte Wested klaver og Jutta Scholz, violin.  Lyt til uropførelsen på Musikvidenskabeligt institut  fra 2000. 

Der findes 
for kor og instrumenter uropført på Charlottenborg ved Peep-festival 1992 af koret Ars Nova under ledelse af Bo Holten. Lyt til opførelsen. 

Læs teksten af Esben Andersen her

Billeder fra en skovsø 1998  

for violin og klaver

Havdyb for klaver 1992
udgivet under ”Samfundet” for ny musik 1996. Indspillet på CD ved Olufsen Records 1997 af pianisten Elisabeth Klein. Senere opført på bl.a. Den Sorte Diamant og Nationalmuseets festsal.

Den teknologiske indvikling
for strygekvartet og tromme, uropført 1983 på DKDM.

Mod lyset
for firhændigt klaver fra 1984, opført af Pianist Charlotte Wested samt komponisten ved koncert i London, efterfølgende i USA på bestilling af pianister herfra.

Sonate for klaver 1985
opført af bl.a. den norske pianist Elisabeth Klein ved  ”International Congress of Women in Music” på Georgia State University” i USA 1986.

Daggry 
Kvintet for fløjte, violin, cello, klaver og harpe, spillet af gruppen ”Con Anima” ved en koncert i Radiohuset og efterfølgende på turné i de nordiske lande i 1987.

To små satser for violin og cello
opført på Birkerød bibliotek af medlemmer fra DR´s orkester,  Inger Jensen og Ivar Bremer Hauge, da Christina Wagner Smitt var gæstekomponist hos foreningen ”Ny Musik i Birkerød” 1991.

Udbrud
for klaver og cello, uropført af pianist Per Salo  og cellist Signe Ehlers 1992 ved en koncert i Radiohuset arrangeret af Dansk Tone Kunstner Forening ved Erik Moseholm.

Edge
for mezzo-sopran og basklarinet med tekster af Sylvia Platt, uropført i 1992, samt værket ”Duo for reciterende slagtøj og cello” ligeledes baseret på digte af Sylvia Platt, uropført ved UNM på Charlottenborg.
 

værkliste

Fortegnelse over udvalgte værker kan ses på komponistens hjemmeside www.christinawagnersmitt.dk

Christina Wagner Smitt

Fulde navn:

Christina Wagner Smitt

Kontakt:

Adresse:

Nøddehøj 225
2990 Nivå

Telefon:

29 38 73 80

Email:

Web:

Uddannelse:

1977 uddannelse påbegyndt på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med hovedfaget klaver (hos bl.a. Friedrich Gürtler) og sidefaget komposition (hos Niels Viggo Bentzon).1981 og 1983 solo-undervisning i komposition hos Oliver Knussen i London, (to perioder á 3 måneder.) 1985 Musikpædagogisk Eksamen med hovedfaget klaver på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, København.1995 – 2000 kurser i rytmisk klaver og sang på Rytmisk Center i København. 2011 og 2014, Internationale Master Classes, kurser i klaverteknik og undervisning på Ollerup efterskole, Fyn.

Øvrige beskæftigelser:

1985 -  pianist lejlighedsvist.1990 – 2000, lærer i klaver og komposition under Køge Musikskole,1997 – 2000, pianist og sanger i rytmisk band. 2000 - klaverlærer ved LOF og Fredensborg Aftenskole.

Profil oprettet:

7. december 2015
Kontakt

Dansk
Komponist
Forening

Lautrupsgade 9, 5.sal
DK 2100 København Ø

Telefon (45) 33 13 54 05

dkf@komponistforeningen.dk

Send meddelelse
Find på kort

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Betingelser for DKF nyhedsbrev

Betingelser og vilkår

Læs følgende vilkår og betingelser omhyggeligt, før du tilmelder dig DKFs nyhedsbrev. Såfremt du ikke kan acceptere nedenstående vilkår og betingelser, skal du ikke tilmelde dig DKFs nyhedsbrev.

www.komponistforeningen.dk

Dette website ejes og drives af Dansk Komponist Forening, som er en dansk registreret virksomhed underlagt dansk lovgivning.

Email

Som modtager af DKFs nyhedsbrev modtager du månedeligt et gratis nyhedsbrev i HTML-format.