Jeg er født i 1951 og boede de første tredive år af mit liv på Amager. Som barn interesserede jeg mig for at lære at læse inden jeg kom i skole og for sporvogne. I slutningen af 2. klasse blev jeg udtaget til at gå på Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg gennem hele forløbet gik i klasse med Carl Bergstrøm-Nielsen (vi er siden gået vidt forskellige musikalske veje, men har opretholdt en fælles produktion af tegneserier!) Det var mere den klaverundervisning, jeg skulle gå til, end det sanglige, der gjorde musikken til min fremmeste interesse, og jeg begyndte at komponere, så snart jeg havde lært noderne, og jeg begyndte også på egen hånd at spille mandolin. Jeg kom også til at interessere mig for fremmedsprog og litteratur, og det blev tysk og fransk, jeg kom til at studere efter gymnasiet, måske også fordi mange fremhævede, at det var nemmere at finde noget at leve af end ved et liv som musiker. I ti år studerede jeg, i 1981 blev jeg ansat på det dengang nyåbnede Odsherreds Gymnasium.

I midten af firserne begyndte jeg at spille orgel, i begyndelsen egentlig ikke med den hensigt at tage examen, og i 1990 bestod jeg PO (Præliminær Organisteksamen). I midten af halvfemserne droppede jeg det faste arbejde, også på grund af afstanden til København, og kom til at leve som organistvikar ved forskellige københavnske kirker i en længere periode. I 1995 blev jeg medlem af Lyngby-Taarbæk Mandolinorkester, der var ledet af Anthon Hansen, og i 2008 blev jeg ansat i min nuværende stilling som organist ved Gilleleje kirke.

I begyndelsen af min komponistkarriere skrev jeg klassisk prægede mindre stykker, men også viseagtige ting og popmelodier. Mine første arbejder med cykliske former var ikke bæredygtige; det første værk, jeg regner med, er klaversonate i a-mol fra 1968. Mit udgangspunkt var romantikkens musik, og det blev på det tidspunkt betragtet som så underligt, at jeg nærmest skrev for min egen skyld, selvom den konkrete musik ofte blev mere moderne end de idealer, jeg havde. Men ”Gruppen for alternativ musik” opførte ting uden censur, og her fik jeg midt i halvfjerdserne opført nogle ting, bl.a. Trio for klaver, mandolin og horn og en violinsonate.

I 1985 fik jeg i Birkerøds forening for ny musik opført nogle stykker for bratsch og mandolin, og i 1989 fik jeg kontakt til mandolinisterne Kurt Jensen (1913-2010) og Tove Flensborg, som jævnligt har spillet min musik, i stort omfang i udlandet. Min forbindelse til mandolinorkesterverdenen fik også betydning for opførelsesmuligheder af værker for denne besætning, også en del af disse værkers udgivelse på et forlag i Hamburg, Trekel, der har specialiseret sig i udgivelser for musik for mandolin og guitar.

Jeg har fremdeles skrevet værker for og med klaver eller orgel, også kombineret med stryge- eller blæseinstrumenter, men af disse værker er en del ikke opført, selvom jeg som organist og koncertarrangør også har mulighed for at inddrage egne værker, da jeg selv medvirker som akkompagnatør på klaver og orgel. Mine stilistiske inspirationskilder ligger fortsat primært indenfor nordisk senromantik og førklassisk ”Empfindsamkeit”.

Link til Kartotek 

Trio for mandolin, horn og klaver, a-mol fra 1974 er et værk i to satser, hvor første sats er præget af en slags vemodig valsestemning, der visse steder også udvikler sig til orkestralt præget dramatik. Anden sats er livlig, danseagtig med et mellemstykke, der er langsomt og klagende. Værket blev opført nogle gange i ”Gruppen for alternativ musik” og er i det nye årtusinde blevet opført i Norge. Værket lever mere af den specielle instrumentation end af temaernes originalitet.

Sonate for violin og klaver, fis-mol fra 1975 blev også først opført i Gruppen, men er senere blevet spillet med jævne mellemrum, også med mig selv ved klaveret. Sonaten består af tre satser, hvor førstesatsen kulminerer i et voldsomt højdepunkt inden reprisen. I anden sats i 5/4 spiller violinen først alene, midterstykket er klaver solo, og derefter gentages violinsoloen. Finalen er i rondoform og 6/8. Her er påvirkningen fra svensk senromantik tydelig.

Koncert for mandola og mandolinorkester, g-mol er skrevet til Flemming Kejs, der siden kom til at lede Lyngby-Taarbæk mandolinorkester. Værket er også blevet spillet i Tyskland og Kurt Jensen, der i 1990 udvandrede til Australien, har sat det på repertoiret i Melbourne, hvor det stadig spilles efter hans død af yngre solister. Værket er i traditionel tresatset koncertform og er udgivet på Trekels forlag.

Rhapsodi  i e-mol for klaver fra 1999: Består af en langsom indledning i 2/4 og hovedsatsen i nærmest rondoform i 5/4. regner stykket som en vellykket virkeliggørelse af mine harmoniske bestræbelser. Stykket er ivrigt modulerende og alligevel flydende.

2013        Suite for solobratsch

2015       Sonate nr. 4 for fløjte og klaver (g)

2016       Rondo for mandolinorkester (e)

2017       Sonate nr. 1 for mandolin og klaver (e)

2020       Elegi for orgel (a)

               Sonate nr. 2 for mandolin og klaver (g)

2021       Sonate nr. 3 for mandolin og klaver (D)