Sven Erik Werner voksede op i et katolsk hjem og oplevede den tyske besættelse af Danmark på nært hold – bl.a. bombardementet af Shell Huset og den katolske skole. Som elev på Niels Steensens Gymnasium fik han privat violinundervisning og skrev bl.a. en kantate til skoleafslutningen. Derpå studerede han musikvidenskab på Københavns Universitet og virkede i studieårene som musiklærer på sin gamle skole. Her komponerede han for skolekor og –orkester og fik privat undervisning i komposition af Leif Kayser.

Som nyuddannet cand. mag. blev han ansat 1963 som programmedarbejder i radioens musikafdeling hvor formidlingen af moderne musik – ikke mindst den polske avantgarde med Lutoslawski og Penderecki som førende navne – hørte til hans vigtigste opgaver. Det inspirerede ham til at fortsætte med at komponere på egen hånd, og 1968 blev hans blæserkvintet Jubilus uropført ved en italiensk musikfestival.

1970 tog Werner sin afsked fra radioen og blev lærer på Det fynske Musikkonservatorium, hvor han 1974 blev valgt til rektor. Han beklædte denne post i 15 år frem til 1989 og gav konservatoriet en central position i decentraliseringen af dansk musikliv med undervisning i ny musik som et speciale. Bl.a. førte Werners rektorat og hans indflydelse på Odenses musikliv til at radioens årlige festival for ny musik, Musikhøst, blev flyttet fra København til Odense, hvor den blev et sidestykke til NUMUS festivalen i Aarhus.

1989 tog Sven Erik Werner sin afsked fra konservatoriet i Odense for at leve i København som frit skabende komponist og kulturdebattør. Hans administrative erfaring og politiske skarpsyn betød at han fik mange organisatoriske tillidshverv, og hans voksende ry som komponist har medført mange bestillinger, hvor kirkemusik og H.C.Andersen værker har præget produktionen fra 1990’erne.

Et udvalg af Sven Erik Werners kulturpolitiske skrifter blev udgivet under titlen Skrålys af Edition S 2007.

(JBR)

Selv om Sven Erik Werner begyndte sent som komponist med debut som 31-årig, fik han hurtigt fodfæste i dansk musikliv. 1970’erne bragte en række store opgaver bl.a. til tv hvor hans tv-opera Der er skabt så meget, 1971-73 og tv-operaen Formynderne til tekst af Villy Sørensen, 1973-80, slog hans navn fast som en af de fremgangsrige unge danske komponister.

Medvirkende hertil kan være at Werner fandt en gylden middelvej mellem den centraleuropæiske modernisme og den nationale tradition: Han hentede inspiration i Østeuropa, særligt Polen, til en musik der på én gang var nutidig og umiddelbart tilgængelig. Komponister som Penderecki og især Lutoslawski blev forbilleder for ham, og deres modernistisk klingende, men åbne og udtryksfulde stil blev det kompositionstekniske grundlag for værker, hvor musikken formidlede tekster, ideer og holdninger.

Sange, korværker og musikdramatik dominerede Werners produktion i disse år, men omkring 1980 begyndte instrumentalmusikken, især for blæsere, at betegne en vending mod en absolut musik, hvor musikkens udtryk og form blev et mål i sig selv uafhængigt af eksterne faktorer.

Et karakteristisk overgangsværk mellem disse to faser er Dramma giocoso per flauto solo fra 1981 hvor titlen signalerer et tilhørsforhold til den klassiske opera (f.eks. Mozarts Don Giovanni), mens besætningen for solofløjte peger i retning af den absolutte musik. Stykket kan tvangfrit opfattes som en humoristisk-følsom dialog mellem to stemmer – en mandlig og en kvindelig der karakteriseres af fløjtens hhv. dybe og høje register – og deres forsøg på at nå en overensstemmelse, som symboliseres af fløjtens multitoner og af motivernes bytten registre.

Teknikken med at lade forskellige motiver udvikle sig individuelt og bytte plads mellem registre eller instrumenter bliver karakteristisk for Sven Erik Werners kammermusik fra 1980’erne. Inspirationen fra Lutoslawskis ”aleatoriske” (tilfældighedsstyrede) musik er tydelig, men hos Werner fornemmer man at den farves af musikhistorikerens fortrolighed med den tidlige flerstemmige kirkemusik og dens ”isorytmiske” teknikker. Resultatet er en meget lineær musik hvor stemmerne i lange træk synes at forløbe uafhængigt af hinanden, men med skiftende brug af det fælles motivrepertoire. Et eksempel herpå er Triplum for obo, klarinet og fagot, 1982-83.

Musikkens ”lodrette” dimension, samklangene, virker ofte som resultat af stemmernes individuelle udfoldelser mere end som udtryk for en overordnet harmonisk struktur. Men i løbet af 1980’erne kom det samklangsmæssige mere i fokus i Werners musik. Inspirationen hertil var Messiaens udvikling af en modal harmonik, hvor forskellige skalaformer (modi) skaber mulighed for tonalt klingende akkorder uden at implicere en traditionel, dur-mol tonal funktionsharmonik. Klangligt nærmede Sven Erik Werners musik sig dermed en traditionel neoklassicisme, men den bevarede stadig sin uafhængighed af traditionen i den motivisk-tematiske udviklingsproces, som det høres i blæseroktetten Catch, 1992.

Inspirationen fra Messiaen åbnede mulighederne for at (gen-)bruge det etablerede repertoires former og genrer på en personlig måde og sætte dem i et nutidigt perspektiv – et projekt som karakteriserer meget af Sven Erik Werners musik efter 1990. Et afgørende værk i denne udvikling er 12 Tango Studies for accordeon, 1991-93 hvor tangorytmer og –motiver danner grundstof for en række etuder, der på en gang klinger velkendte og er fornyende.

Udviklingen fra en europæisk modernisme mod en mere traditionsbevidst, personlig og perspektiverende stil der her er søgt demonstreret gennem Sven Erik Werners instrumentalmusik, bør ikke overskygge den betydning, som vokalmusikken med dens element af formidling fortsat havde i Werners værker efter 1980. Her spillede religiøse tekster en stor rolle: både som liturgisk musik til gudstjenestebrug (f.eks. de fem Latinske Motetter med fællestitlen Hommage à Bruckner, 1984) og på et alment, konfessionsløst grundlag, hvor den lyriske tolkning af teksterne i sangstemme(r) uddybes ekspressivt i instrumentalakkompagnementet, som i Magnificat for sopran og orgel, 1995.

De store værker for orkester og solostemmer der prægede værklisten de første år, men kun var svagt repræsenteret i 1980’erne, bliver mere hyppige i løbet af 90’erne og senere. Med dem følger en tendens til at forene det formidlende og det absolut-musikalske i monumentale værker af symfonisk format som For a Symphony – hommage à Bruckner, 2000-01 eller de to H. C. Andersen værker Det Utroligste, 1997 og Fabliau, 2004 der begge er for fortæller og symfoniorkester. I disse værker vedkender Sven Erik Werner sig gælden til traditionen – hhv. Bruckner og Andersen – som et dynamisk element i den moderne kultur.

Læs mere om Sven Erik Werners Det Utroligste her

(JBR)

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo Records

H.C.Andersens eventyr ”Det Utroligste” hører til hans seneste værker og blev trykt på engelsk 1870. Måske derfor er det ikke et af hans kendteste eventyr, men som ”Skyggen” eller ”Klokken” er det dobbeltbundet og henvender sig både til børn og voksne. Det er rigt på hvad litteraturforskerne kalder for ”huller i teksten”, dvs. steder hvor teksten afsporer og antyder nye dimensioner i handlingen. Dimensioner som digteren overlader til den voksne fortællers fantasi at udforske.

Denne dobbelthed af en umiddelbar handling og en underforstået og kritisk dimension er udgangspunkt for Sven Erik Werners komposition. Handlingen reciteres i let forkortet form af en fortæller og illustreres af symfoniorkestret i en række små symfoniske billeder. Vi hører om en konge der udlover prinsessen og det halve kongerige til den, der kan præsentere ham for ”det utroligste” værk. Konkurrencen afgøres af en jury (omfattende børn i 3-års alderen og oldinge på 90!) som giver prisen til en ung kunstner for et mageløst ur, der ved hvert timeslag viser levende billeder fra verdenshistorien. Alle er tilfredse, men så dukker en ny konkurrent op og splintrer det mageløse ur med et gevaldigt øksehug. Det var dog utroligt – og så vinder ødelæggeren over kunstneren, da loven skal holdes, selv om også den er ”utrolig”.

MEN da brylluppet står og brudeparret går op ad kirkegulvet (til toner fra Händels Israel in Egypt) genopstår det mageløse ur i frygtelig skikkelse. De levende billeder træder frem og hævner sig på ødelæggeren som nagles til stedet af Moses stentavler og dræbes af vægterens morgenstjerne. Hvorpå kunstneren og prinsessen får hinanden osv.

Sven Erik Werner lægger i sin musik hovedvægten på skildringen af det mageløse ur der for hvert af de tolv timeslag viser et panorama: Fra den eneste sande Gud og paradisets have med Adam og Eva udvikler beskrivelse sig til de tre hellige konger, de fire årstider, de fem sanser og over ni muser og ti bud når den frem til vægterens runde klokken tolv.

I disse tolv symfoniske billeder anbringer Werner sine ”huller” i musikken. Citatstumper bryder ind og leder lytterens opmærksomhed bort fra det umiddelbare tonemaleri og ned i partituret irgange: De fire årstider fører fra Mahlers Wunderhorn-verden (foråret) til angelsaksisk middelalder (Sumer is icuming in) og videre til jagthorn og Schuberts Winterreise. De ni muser danser til Per Nørgårds uendelighedsrække. Vægteren synger ”Det var ved midnatstide” som i Carl Nielsens og en helt anden Andersens Maskarade.

H.C.Andersens pointe er at kunstværket genopstår som kritisk instans i nutidens virkelighed. Den pointe er Sven Erik Werners ærinde i Det utroligste.

(JBR)

Note

Musikken er venligst stillet til rådighed af Dacapo

Værkliste på grundlag af SNYK, KB og forlag, korr. af komponisten 2013.

Ad libitum f. acc., elgui. og perc., 1967

Combinations f. blæsere og slagtøj, 1967-69, WH.

Jubilus f. blæserkvintet, 1968, WH.

Rondo f. ork., 1968.

2 tekster af Hansmagnus Enzenberger f. sop., acc., elgui. og perc., 1969.

Conditiones per due cori a capella f. dobbeltkor, 1968-69, Dan Fog/Edition S.

Thomas i måneland f. stemme med akk., WH 1969.

Cancer, tv-film efter Solsjenitsyn, 1970.

Der er blevet skabt så meget, tv-opera f. bl. kor, børnekor og ork., tekst: Niels Lund, 1971-73

Epluchure III f. bl. kor og org., tekst: Apollinaire, 1972, Dan Fog/Edition S.

Her f. soli, 3.st. bl. kor og pno., tekst: Niels Lund, WH 1972.

Den hellige kommunion kammeropera efter Arrabal, 1972-73.

Drømmebilleder f. blæserkvintet, 1973.

Et barn f. 3 lige st. og pno., tekst: Sandra Holm, 1973.

Fra mit fynske forår f. pno., WH.

Fyrtøjet, tv-ballet, koreografi: Flemming Flindt, 1973-74.

Monumenter f. alt el. mezzosop. og pno., tekst: Peter Mouritzen, 1974, Edition S.

Aquamanile f. cl., vlc. og pno., 1975.

6 Salonstykker f. pno, 1976.

Flick-Story f. blæsere og slagtøj, 1976.

Cantio sacra f. bas, ob. og org., 1977.

Cherche la femme f. sop./bånd og tuba, 1977.

5 stykker for næb og rør f. ob./cor.ing. og cl./bcl., 1978.

Letsind f. blæserkvintet, 1979.

Formynderne, tv-opera, tekst: Villy Sørensen, 1973-80.

Ground f. fl. solo og ork., 1975-80, Edition S.

Cellokoncert, 1979-80, Edition S.

In nocte f. cl., vlc. og pno., 1981, Edition S.

Sjællandske afgrunde f. ork., 1980-81, Edition S.

Variuos f. pno., 1981, Edition S.

Dramma giocoso per flauto solo f. fl., 1981, Edition S.

Fynsk salme f. soli, kor og ork., 1981-82, Edition S.

2 sange f. bl. kor, 1983.

Køligt det lufter f. stemme og instr., 1983.

Noget for dig? f. pno., 1982-83, Edition S.

Tale for Tuba, 1983.

Tantri, for dansende sangerinde, f. sop. og tamburino, 1982-83.

Triplum f. ob., cl. og fag., 1982-83, Edition S.

Hommage à Bruckner f. bl. kor, 1984, Edition Egtved.

Kvadrat f. 4 tubaer, 1984.

Tie-Break f. 6 acc., 1984, Edition S.

Aperture f. 6 perc., 1985, Edition S.

Kodicil I f. gui., 1985.

6 epiloger f. strygekvartet, 1986.

Den fynske sang har røde æblekinder f. bl. kor., 1986.

Der er du, Fyn f. bl. kor, 1986.

Fanfare til ”Den fynske dag” f. 2 tr., 1986.

Der er et land, Forvandlingsbilleder f. alt, cl., perc. og bånd, 1986.

Kodicil II f. 2 pno., 1985-86.

Præludium f. fl. og gui., 1986.

Skrålys f. ork., 1986, Edition S.

7 koralmotetter til Trinitatis-tiden f. bl. kor, 1987, Edition Egtved.

Jeg ser dig, som var du vor rovdrevne jord f. kor., 1987.

Lettres de voyage f. sax. og vib., 1987.

O felix culpa f. bl. kor., 1986-87.

Passionsfrugter f. blæserkvintet, 1987.

Stretta f. tenor blfl., 1987.

3 korte stykker f. gui., 1987.

Velkommen! Du som kommer f. kor, 1987.

Synden taler til den gudløse f. kor, 1988.

Terrain vague f. klavertrio, 1988.

Traversa f. fløjtekvartet., 1988.

5 sange til tekster af Sophus Claussen, 1989.

Mating f. mezzosop. og instr., 1989.

Toil and Trouble f. fl., fag. og ork., 1989-90, Edition S.

Pour le moment f. fl. og gui., 1990.

Visse vejrdage f. recitator, sax., perc. og org., 1998, Edition S.

Seguito per organo f. org., 1990, Edition S.

Be it so f. mezzosop. og org., 1991.

Motet til tiden f. bl. kor., 1991.

Piktogram f. saxofonkvartet, 1991, Edition S.

Tango interrotto f. instr. (2 vers.), 1991-93, Edition S. [Vers. for acc. indgår i 12 tango studies som nr. 10]

12 tango studies f. acc., 1991-93, Edition S.

Postludier f. org., 1992, Edition S.

Catch f. blæseroktet, 1992.

Tricotage f. sinfonietta, 1992, Edition S.

Spejltrin f. fl. og fag., 1992.

Stabat Mater f. bl. kor, 1993, Edition S.

Lavendelfrise f. 4 acc., 1993.

Recovering f. strygeork., 1993, Edition S.

Windfall f. tuba og ork., 1993, Edition S.

Det hemmelige ægteskab, kammeropera efter Cimarosa, 1994, Edition S.

Measure for Measure f. sinfonietta, 1994, Edition S.

…skrevet i sandet f. bl. kor og ork., 1995.

Affare f. acc.og vlc., 1992, Edition S.

4 Tango-etuder f. org., 1995, Edition S. [arr. f. org. af studies for acc]

Break-dance f. sinfonietta, 1995.

Meantime, musik f. acc. og ork., 1995, Edition S.

Magnificat f. sop. og org., 1995, Edition S.

True Love f. mezzosop. og 8 instr., 1995, Edition S.

Latitude f. instr., 1996.

Secreta f. fl. og org., 1996.

Ciaconetta f. org., 1997.

Det utroligste f. fortæller og symf.ork., tekst: H.C.Andersen, 1996-97, Edition S.

Eclair f. klavertrio, 1997, Edition S.

[Min sjæl er spændt]… som en [spændt] Bue f. mezzosop., fl., gui, og vlc, tekst: Søren Kierkegaard,1997.

Pendant f. gui., 1997.

Hvor Nilen Vander f. kor og ork., tekst: H.C.Andersen, 1997, Edition S.

Siv, vand og måne f. mezzosop., cl. og pno., tekst: Thorkild Bjørnvig, 1997, Edition S.

Sound-alike f. 6 instr., 1997-98, Edition S.

Tilnærmelser f. mezzosop., vlc. og org., 1997.

Vaarsang ved jul for kor or inst., tekst: Sophus Claussen, 1997.

Eastertide f. bl. kor og org., 1999.

Lydblomster f. bl. kor., tekst: Villy Sørensen, 1999.

Quake Tango f. acc. og pno., 2000.

3 stykker f. cello og orgel, 2001.

For a Symphony – hommage à Bruckner for ork., 2000-01, Edition S.

Fra det dybe råber jeg f. bl. kor, 2001.

Fra Himlen kom en Engel klar f. org., 2001.

Canticle of Exhortation f. bl. kor., 2002

Efter Trinitatis f. bl. kor., 2002, Edition S.

Living Memory f. tr. og org., 2002.

Tango Interrotto f. ork., 2002.

Hommage à Lutoslawski f. 2 tr. og org., 2003.

Musik i stykker f. 2 cl. og bcl., 2003.

Der er et land  f. bl. kor, tekst: komp. 2003 Edition S 2004 s.m. Hvor Nilen vander.

Fabliau f. fortæller og ork., tekst: H.C.Andersen, 2004, Edition S.

Fadervor f. bl. kor, 2004, Edition S.

Truvên tho’ hài f. recitation og ork., 2004, Edition S. Vietnam-version af Fabliau.

Gurre f. bl. kor, tekst: H.C.Andersen, 2004-05 [?].

Vilja-Parafrase f. vl., cl., vlc. og pno., 2006, Edition S.

Jeux de Bayeux f. tenor blfl., fl. og chalumeau, 2007, Edition S.

Be it so f. stemme og org., tekst: Milton, 1991-2007, Edition S.

True Love f. mezzosop. og org., 2007, Edition S.

Innocent Songs f. mezzosop. og gui., 2008, Edition S.

Tunger af ild f. org., 2008, Edition S.

Cæcilie-messe for mezzosop., tr., kor og orgel, 2007-09, Edition S..

7 motetter f. bl. kor, 2010, Edition S.

Trepak. 3 satser for org., 2013.

In Aurora  f. strygekvartet, 2013.

Sven Erik Werner: Efterslag. Musikpolitiske randbemærkninger, 1991.

Sven Erik Werner: Skrålys. Udv. artikler 1967-2007, 2007.

Georg Metz: Fødselsdagsinterview med Sven Erik Werner feb. 2012. Kan læses her

Biografier i div. leksika m.v.

Udvalgte indspilninger:

Be it so. Music for voice and organ
Pia Rose Hansen (mezzosopran), Jens E. Christensen (orgel)
Point Records PCD 5171, CD

Find en række udgivelser med Sven Erik Werner på Dacapo Records her